Back to All Events

The Kutimangoes @ Atlas

  • Atlas 15 Vester Allé Aarhus, 8000 Denmark (map)

Et af Danmarks i særklasse bedste afrojazz-orkestre, The Kutimangoes, giver tre Vinterjazz-koncerter for musikglade drenge og piger i Aarhus, København og Køge. Hele familien er velkommen.

For The KutiMangoes er der ikke noget, som hedder børnemusik eller voksenmusik – kun god musik. Gruppen spiller med samme indlevelse og glæde uanset, hvem de spiller for og har høstet mange roser for deres evne til at invitere musikelskere i alle aldre ind i musikken og give alle en kæmpe vitaminindsprøjtning fyldt med varme, glæde og solskin.

Albumaktuelle The KutiMangoes har rejst rundt i et par af verdens varmeste, fattigste og mest uroplagede lande Burkina Faso og Mali for at indspille albummet “Made In Africa”, der er opfølgeren til deres prisvindende debutalbum “Afro Fire”. “Made In Africa” blev nomineret til hele 5 Danish Music Awards og løb bl.a. med prisen “Årets World Music Album 2015”. Bandet har indspillet med mesterlige vestafrikanske musikere, og “Made in Africa” indeholder musik inspireret af vestafrikanske folkesange og afrobeat. Alt sammen arrangeret i The KutiMangoes karakteristiske energiske lyd med masser af blæsere og trommer. Det er musik til øret, hjertet og kroppen.

Musikken er blevet kaldt universel, positiv, dansabel musik fyldt med kærlighed, og koncerten vil byde på mulighed for at synge, råbe og danse med. Afrojazz til hovedet og til kroppen.

“Bedre end den fænomenale debut – Mange forsøger hybrider med Vestafrikas musik, men hos de dygtige danskere er der altså opstået noget, der i min bog giver folk som eksempelvis Damon Albarn baghjul, så det forslår.” (5 stjerner for “Afro Fire” og “Made in Africa” i GAFFA)

Arrangementet henvender sig til børn i alderen 6 – 12 år og deres familier.